Guide til camping og teltferie
I denne korte guide vil vi forsøge at give dig nogle gode råd til, hvilket udstyr der er en god idé at have med på camping eller teltferien. Det er klart, at størrelsen på bil, campingvogn og teltet spiller ind, og kan vanskeliggøre, hvor meget du reelt set kan have med. Derudover er antallet af personer også relevant at have med i overvejelserne, da flere person er lig med mere bagage og mindre plads i bil, campingvogn og telt. Et første godt tip er at skrive alle erfaringer og opdagelser I gør jer på jeres ferie ned, så er I allerede velforberedte til jeres næste ferie af samme type.
Til det rent praktiske er teltet naturligvis et must-have, men for at sætte sådan et op, så kræver det nogle pløkker og en pløkhammer, så teltet er sikret. Derudover er det vigtigt at komforten er i top, og det sikres ved at have nogle gode og behagelige liggeunderlag og soveposer med, så søvnen ikke bliver ødelagt. Erfaringer viser, at det også kan være virkelig rart at have lommelygte, pandelampe eller en lampe med, hvis der opstår noget i løbet af natten, som der skal tages hånd om. I samme boldgade så er strømkabler og et fordelerstik også en vigtig ingrediens til turen.
Når det kommer til køkkenet, er der også mange uundværlige ting, som bør tages med på ferien. En køleboks som kan kobles til bilens 12V stik er en god idé, så de mest essentielle madvarer kan holdes kølige. Derudover er service såsom glas, bestik, skåle, gryder, potter og pander naturligvis nødvendige. I forlængelse skal naturligvis også nævnes opvaskebørst, opvaskebalje, skuresvampe og viskestykker samt tørresnor og vaskemiddel. Sidst er klapbord og stole rare at have med, og kan fås i udgaver hvor de ikke fylder noget.
Sidst er de private ejendele såsom tøj til alt slags vejr og fodtøj som kan klare lidt af hvert vigtige. Håndklæder til bad og strand, badetøj, solcreme og solbriller – Så er du sikret til strandturen! Af toiletsager er det meget individuelt, men det er en god idé at koordinere, så man ikke står med 4 tuber tandpasta. Derudover kan sportstøj være rart at have med, hvis der skal dystes i noget aktivt! Sidst er det uhyre vigtigt, at I medbringer nogle hyggelige brætspil. Det kunne eksempelvis være en sjov dyst i rollespillet Magic the Gathering!