Få den hyggeligste altan
For alle dem som bor i byerne, som ikke har en have, som de kan boltre sig i og plante afgrøder og sole sig i, så er altanen oftest holdepladsen, når det er dejligt vejr eller når der virkelig skal hygges igennem. Der er naturligvis forskel på mængden af benyttelse i vintermånederne, men der kan gøres mange andre ting ved altanen, når vejret ikke er til det for at skabe hygge!
Om sommeren er det kun fantasien, der sætter grænser, hvor du kan plante stort set alt på altanen, eller du kan anlægge en lille urtehave. Det er dog også den tid på året, hvor du formentlig selv bruger mest tid derude, og derfor skal du ikke overfylde din altan. Du kan med fordel bygge møbler af gamle euro paller, købe en klassisk solvogn eller blot tage en madras med ud på altanen efter behov. Om du er til solbadning, læse en god bog eller drikke rødvin til langt ud på de lune sommeraftener, så er omgivelserne på altanen med til at skabe en hyggelig atmosfære!
Når efterårsmånederne kommer, er det primært lyng, asters, hortensia, pyntekål og krysantemum, der kan holde sig i live indtil frosten rammer. Det er en rigtig god idé at bruge efteråret på at klargøre altanen til de hårde vintermåneder. Find en hård børste frem og fjern snavs, fugleklatter og spindelvæv og puds dine vinduer. Hvis din altan er lavet af træ, kan du med fordel smøre det ind i en omgang træolie, så det kan modstå regn, slud og kulde som vinteren vil udsætte den for. Derudover er det uhyre vigtigt, at du stormsikrer dine ting på altanen såsom stole, bord, krukker og lignende.
Når vinteren er over os, så er mulighederne for en grøn altan meget få, og du kan derfor kun pynte din altan med flotte julekugler eller du kan hænge nogle hyggelige LED lyskæder op. Så bidrager du til julehyggen i din by og nabolag!
Foråret er højsæson for klargøringen af altanen, så den kan stå klar til sommer. Her skal der plantes og sås blomster og urtehave. Til urtehaven er purløg, persille og mynte stensikre valg, som du let kan bruge i din madlavning. Af blomster er det selvfølgelig at vælge sine favoritter, men farvekoordineringen skal dog være på plads.