Vælg den rigtige biltype
Går du og overvejer, om du skal købe en ny bil, men er du i tvivl om, hvilken type du skal vælge? Så fortvivl ej. Du kan med fordel læse med her, hvor du får en kort gennemgang af tre af de populæreste biltyper på markedet og deres egenskaber. Nemlig minibilen, stationcaren, og SUV’en.
Stationcar – perfekt til den travle børnefamilie
Stationcaren er som skabt til den travle børnefamilie, som ikke ønsker at gå på kompromis med hverken plads, features eller design. Tag for eksempel den populære Renault Clio Sport Tourer – her kan hele familien strække benene og læne sig tilbage og nyde turen. Den er særligt kendt og elsket for dens rummelige bagagerum, hvor der er plads til alt det, en stor børnefamilie har brug for på farten – både i hverdagen og på ferien. Kort opsummeret får du masser af plads og komfort for pengene, når du vælger en stationcar.
Minibil – perfekt til bykørsel
Minibilen er perfekt til dig, der bor i byen, hvor pladsen er trang. Tag for eksempel den nye Renault Clio 2020 – den er lille og hurtig, og kanter sig nemt forbi de skarpeste sving. Takket være dens lille størrelse, er den nem at parkere – selv de steder, hvor du ikke troede, det var muligt. Alligevel er der plads til en lille familie, da der er en fornuftig mængde benplads både på forsædet og bagsædet. Bilen er udstyret med en kraftig motor og fås med mange forskellige udstyrspakker, så du har mulighed for at designe lige akkurat din drømmebil.
SUV – perfekt til eventyreren
SUV’en er den perfekte familiebil til dig, der ønsker masser af kraft og power. Her får du en bil, som tager dig derhen, du vil – onroad såvel som offroad. Mange elsker denne biltype for dens øget frihøjde, da det er med til at gøre, at du stiger op i din bil frem for ned i den. Derudover betyder det også, at du får et sublimt overblik over vejen, når du sidder bag rattet. Grundet bilens kraftfulde motor er den ideel til dig, der har brug for at trække noget ekstra – som for eksempel familiens campingvogn på vej mod Italien.
Hvilken bil skal du vælge?
Om du skal vælge den ene biltype frem for den anden, afhænger i sidste ende af, hvilke behov du og familien har i jeres hverdag. Men vi håber, at vi har været med til at kridte banen op og givet dig et bedre overblik over de fordele, de tre forskellige biltyper har, så du i højere grad har et kvalificeret grundlag at træffe din beslutning ud